Da jeg blev født, boede vi seks mennesker i en lille lejlighed i Randers. Vi var fire brødre. Min mor var hjemmegående, og min far havde en herretøjsforretning. Min familie kom stort set aldrig i kirken – heller ikke juleaften.

Vi flyttede til Ebeltoft i et parcelhus med hvide mursten og væg-til-væg tæpper. Om sommeren, når vi havde spist, mødte vi de andre børn på en ujævn fodboldbane for enden af vejen. Her spillede vi indtil mørket faldt på, myggene bed og forældrene begyndte at kalde os hjem i seng.

Vi er alle døbt og konfirmeret. Hver gang en af os blev konfirmeret, blev der holdt en fest på den lokale kro med suppe, steg og is. Konfirmandforberedelsen og tiden efter blev for mig en livsomvæltende oplevelse. Jeg mødte en engageret præst, der viste, at kirkens budskab ikke er noget fjernt og gammelt, men i høj grad handler om vores liv. Kirken er gammel, men ikke et museum. Og jeg mødte et fællesskab.

Traditionen er levende, og ordene gælder livet her og nu. For mig var kristendommen lige fra starten forbundet med en interesse for verden.

Jeg blev præst og senere kirkeredaktør på Kristeligt Dagblad og forlagschef for Bibelselskabet. I dag er jeg provst i Gentofte. Jeg er gift med Eva-Maria og tilsammen har vi fire børn. Til vores familie hører også vores sortplettede dansk-svenske gårdhund Flicka.

Der er sket meget, siden jeg første gang mødte kirken og kristendommen, men for mig gælder den kristne tradition stadig livet her og nu.

Se mit cv her